Sponsoreret af Anchers Havecenter.
Og julen starter lige her!
Vi var i weekenden til årets første julestue og juleudstilling, og igen i år tager Anchers Havecenter det med jul og julepynt til “Next Level”. Jeg sagde det også sidste år, for jeg har aldrig nogensinde set så meget, og så smukt julepynt samlet et sted. De har virkelig nogle dekoratører som kan sit arbejde! WAUW!
Spørger du mig er det på ingen måder for tidligt, at komme i julestemning. Og besøger man Anchers julestue, så er man der! Jeg er sådan en rigtig julekugle! Jeg er en af dem der slet ikke kan få nok! Jeg elsker denne tid, som jeg synes er så givende på så mange måder, og derfor synes jeg også, at december er al for kort. Det er det helt rigtige, at byde julen stille og roligt velkommen, når nu kalenderen siger november. Vi har fejret og nydt efteråret med græskar og bladende som langsomt er dalet af træerne. Nu står det hele stort set nøgent og bart og det betyder altså at det er tid til juleri.
I weekenden åbnede Anchers havecenter op for deres julestue, og der var flere som os, som havde planlagt at lægge vejen forbi. Sidste år blev jeg helt forelsket i de fine nøddeknækkere, og måtte tilbage for at hente en af de store med hjem. Og det var der flere ligesom jeg, der gjorde! Udvalget af smukke nøddeknækkere er udvidet i år. De findes nu i endnu flere farver, størrelser og udsmykninger. To nye, nu også med spilledåse, har fået en plads i vores hjem. 🙂
Udover julepynt er der også gratis lune æbleskiver, gløgg og pebernødder til alle. Man kan også finde helt fantastisk smukke adventsdekorationer, som bliver kreeret inde i julestuen. Som noget nyt i år, har Anchers åbnet webshop. Så nu er der også mulighed for juleshopping til dem, som ikke har mulighed for at lægge vejen forbi. På min instagram profil udlodder jeg et gavekort til en heldig vinder på 500kr. Gavekortet kan også bruges i webshoppen, så det er bare med at deltage. 🙂 På Anchers Facebook side kan man iøvrigt også følge med i events og åbningstider m.m.
Jeg har lavet et lille galleri herunder, men det bør stadig ses med egne øjne. 🙂
Glædelig jul<3