Reklame
Igår fejrede vi Rosa-Lias fødselsdag med familie og venner.
En dejlig dag, der var lige præcis, som den 4 årige havde ønsket sig! Det er blevet lidt en ting, at have et tema til sin fødselsdag herhjemme, og det er faktisk rigtig sjovt altid! I år blev det prinsesse tema, som det kan ses, og den lille prinsesse her i huset, var ikke til at skyde igennem! Da hun kom hjem fra børnehave fredag eftermiddag og så den store ballon guirlande, blev der hoppet og hvinet og hun faldt mig om halsen og sagde tusind tusind tak! Ligeså overrasket blev farmand nærmest også, da vi kom hjem fra danseshow om aftenen, og spurgte, alligevel sådan ret forbløffet, “Hvordan har du kunne nå alt det”! Jeg må bare sige, at det kunne jeg selvfølgelig heller ikke! Jeg havde rigeligt at se til med mine små prinsesse cupcakes! 😉 Ballon guirlanden er lavet af Bloomevents dk, det er nu anden gang jeg har brugt dem. De stod også for ballonpynten til Helios’ dåb, hvor det blev mindst ligeså fint!
Vi havde også besluttet at lave en lille “malestation” for alle børnene. Jeg kunne lige se det for mig, hvor fint det ville være, at have alle børnene siddende og male deres eget lille maleri. Det gik som jeg havde håbet og over al forventning! Alle børn var ellevilde og fik malet OG ingen maling røg ved siden af! Om det var det rene held skal jeg ikke kunne sige, men det er med sikkerhed ikke sidste gang vi stiller op til malerhygge! 🙂
Jeg kom egentlig på ideen, da jeg så de søde små bordstaffelier i panduro Hobby. Jeg kunne simpelthen ikke stå for dem! Og da vi jo elsker at male herhjemme, så synes vi faktisk ikke, at vi kunne finde på en bedre idé! 🙂 Al malergrejet er fra Panduro Hobby. Staffelierne findes Her! 30 *30 Canvas Her! og malingen findes i flere varianter lige Her!
Da jeg delte billeder af mine cupcakes på min instagram profil, fik jeg rigtig mange henvendelser med diverse spørgsmål omkring dem. Derfor kommer der lige lidt svar her. Jeg lavede to slags cupcakes, en sweetpotato og en mazarin. Frostingen er ens på dem alle, blot farvet med frugtfarve så de passer til prinsesserne. Frosting hedder feather icing og er fra passionforbaking.com.
Prinsesserne har jeg selv printet fra en fil jeg har købt på etsy.com. Herefter har jeg klippet og klippet og klippet! De er klistret på en slikkepinds pind, som er fødevaregodkendt (fra Panduro Hobby). Kagekonen/prinsessen er fra Olivers Bakery. -En af vores venners bageri! Det er nærmest tradition med denne brunsviger kagemand/kone/prinsesse og vi har ALDRIG smagt en der var bedre!