Reklame
Tiden går og nu er familiens sødeste lille medlem snart fem måneder!
Jeg har tidligere haft skrevet om vores tanker, omkring opsamling af stamceller fra navlesnoren i forbindelse med Helios’ fødsel. Det har været et emne som har fyldt utroligt meget for os, lige siden at det var noget vi blev gjort bekendt med.
Jeg har skrevet et langt indlæg omkring vores tanker og ikke mindst valget, om at få opsamlet Helios’ stamceller. Jeg vil ikke gentage mig selv i den forbindelse. Jeg vil i stedet fortælle lidt om hele forløbet, da det endelig skulle ske! Jeg håber til gengæld, at dem som ikke har fået læst mit foregående indlæg om stamceller, vil læse det,- alene af den grund, at forskning viser at flere og flere sygdomme og lidelser, kan behandles med stamceller. -Hvorfor vi også valgte at gøre det og dermed investere i vores søns og resten af familiens liv. Indlægget findes via dette link Her!
Selve forløbet
D.25 april gik jeg i seng uden at skulle sove. Min forestående fødsel lå nemlig på lur, og som min intuition sagde mig, var det denne nat jeg skulle på “arbejde”. Helios meldte sin ankomst, og omkring kl. 02.00 var det tid til at få lavet diverse opkald til min jordeemoder, hospitalet, børnepasning og denne gang også til Cellavivas jordemødre, som skulle opsamle stamcellerne fra navlesnoren.
Forud for fødslen og opsamlingen, havde vi haft mange snakke med Henriette og Mianne fra Cellaviva, som begge er jordemødre, og som er dem der går i spidsen for opsamlingen af stamceller fra navlesnoren. Det er også altid en jordemoder fra Cellaviva, som er med ved fødslen, og opsamler stamcellerne umiddelbart efter man har født. Det var Mianne, der sad vagt ved telefonen da jeg ringede, og det var også hende, der ankom til hospitalet. En fødsel er jo uforudsigelig, men da Cellavivas jordemødres arbejde foregår, så snart der er leveret liv, så er de selvfølgelig nødt til at være på pletten og med når det hele sker. Selvom jeg er så heldig at have haft den samme jordemoder, som har fulgt alle mine tre graviditeter og denne gang også fødte med mig. Så havde jeg også en ekstra hjælper i Mianne, som vidste præcis, hvad jeg ønskede i forbindelse med min fødsel og som hjalp til gennem hele forløbet. At hun, ligesom jeg og også min anden jordemoder, ikke var i stand til at overtage Mikkels “DJ set-up” er en anden sag, hvilket iøvrigt betød at jeg fødte til lyden af en tysk radiostation på Spotify, som spillede amerikansk country musik indimellem reklamerne.😳 Oh Dear Lord! 😉 Men Mianne var et ekstra og ikke mindst velkendt sæt hænder, hvilket kun gør en fødsel endnu mere fantastisk!
Vi havde medbragt kassen, som indeholdte alle de remedier Mianne skulle bruge. Hun nappede den, og så så vi faktisk ikke mere til den del af arbejdet. Mianne fik navlesnoren og det hun ellers skulle bruge efter jeg følte at tiden var til at få afnavlet. (Man kan nemlig sagtens få sen afnavling hos Cellaviva, selvom man skal have opsamlet stamceller, hvilket jo er afgørende for nogen).
Efter der er opsamlet stamceller, som foregår imens man ligger og kigger helt forgabt på sit lille nye mirakel. Så starter en hel procedure omkring afhentning, fragt, behandling og nedfrysning. Netop behandlingen og isoleringen af stamcellerne gør Cellavivas produkt enestående fordi denne høje kvalitet hidtil ikke er set i Danmark. Al det tekniske er jeg ikke så meget inde i, men når det hele er ordnet og de stærke og brugbare stamceller er blevet nedfrosset, så modtager man et flot certifikat, som beskriver hvad man har i sine depoter.
Alt det med stamceller er jo lidt ambivalent, for selvom man bliver lykkelig over at modtage dette certifikat, så ønsker man jo aldrig at man skal få brug for det! Men som jeg har nævnt før, så er det en investering, som man, hvis det skulle blive nødvendigt, for alt i verden ikke vil være foruden! Det har givet os en eller anden form for ro i maven, at have taget denne beslutning, og jeg føler virkelig at det er det eneste rigtige at gøre for os!
Efter vi har taget denne beslutning, har vi talt med en masse om denne stamcelle snak. Langt de fleste kendte slet ikke til denne mulighed, hvilket jeg synes er så trist! Efter mit tidligere indlæg, fik jeg flere beskeder fra folk, som virkelig ønskede at de havde vidst dette før de fødte deres barn. Og da denne mulighed jo kun ligger ved fødslen, bliver jeg oprigtig ked af det på vegne af de folk, som føler sig snydt! Jeg forstår dem godt! Derfor bruger jeg nu igen min stemme på, at sprede ordet om denne enestående mulighed!
Efter mange snakke med Cellaviva og deres forståelse for min entusiasme for hele dette område, har jeg fået lov at beholde min rabatkode frem til 31. december 2019. Den giver 1049 kr i rabat, eller med andre ord, den første måned gratis. Koden er: LEAKESSLER som blot skal benyttes ved bestillingen. ♥
Jeg henviser til Cellavivas hjemmeside og facebook, da der er en masse mere viden at indhente disse steder. Henriette og Mianne og er også begge så super søde og nærværende og svarer mere end gerne på diverse spørgsmål, hvis man skulle have noget som der ønskes forklaring på!❤️