Rundrejse i Afrika del 3. – Teltlejr på Serengeti sletten i Tanzania

Afrika teltlejr safari

Vores andet stop på vores Afrika eventyr var Tanzania.

Vi fløj i det mindste fly til den mindste “lufthavn”, hvis man kan kalde den det. Det var ikke andet end en lille bygning på størrelse med et lille hus. Her sad der nogle ansatte og var ikke andet end møgbesværlige, og foran dem landede og lettede den ene lille propel flyver efter den anden. På bagsiden af bygningen var der propfyldt med safari jeeps, som skulle fragte folk til de forskellige camps rundt på Serengeti sletten.

Vores camp var ikke mere end 20 minutter væk, så det gik nemt og hurtigt. Vi nåede ikke engang ud til bilen før vi så den første impala. Afrikas vilde liv er virkelig specielt og helt fantastisk! Det handler om at holde øjne og øre åbne HELE tiden! Og så handler det om at være på mærkerne, også når man er barn. Man skal virkelig have respekt for dette territorie som altså ikke er menneskenes. På Serengeti sletten træder man ind på dyrenes sted og den følelse fik man virkelig på den camp vi boede på.

Her på sletten boede vi i teltlejr. Der var ikke noget “helle” som var dækket af noget der var tykkere end en teltdug. Det var på samme tid en helt fantastisk og vild oplevelse. Da vi ankom telt vores telt lå der to fine påmindelser ved natbordet. (se dem længere ende). Den ene beskrev hvordan man skulle bruge lommelygten for at give besked, om at blive afhentet af vagter, hvis man ville udenfor teltet efter mørkets frembrud. Al spisning foregik i et fællestelt, så det var rimelig ofte at man skulle have fat i lygten. Den anden besked beskrev, hvordan man skulle bruge en fløjte, hvis man blev udsat for fare. Det var på mange måder spændende at slå lejr her, og en lille smule anderledes end de teltlejre jeg ellers har været på! 😉 Når det så er sagt mindede teltet ikke rigtig om et telt. Det her må være det man kalder Glamping, og så lidt til! Vores telt var udstyret med en dejlig blød Kingsize Bed, et rigtig toilet, to vaske og endda en bruser. Denne skulle man dog aftale tid for, at få varmt vand ud af! 😉

Jeg ammer jo, og jeg skal hilse og sige at der er mange lyde på sletten midt om natten, når sådan en lejr er gået til ro. Jeg sad dér første nat og ammede Helios, da jeg pludselig hørte en meget sær kaldende lyd. Det viste sig at være hyæner. Den største overraskelse fik vi os, den næste morgen, da vi fik fortalt at der havde været en løve forbi. Det havde Masaierne kunne fortælle, som er dem der agerer vagter både dag og nat. Dem havde vi øvrig et rigtig sjovt møde med, men det kan man se meget mere til, til efteråret.  🙂

Til dem som ikke har hørt det endnu, har vi valgt at lave et rejseprogram ud fra vores rejser, som vi det næste stykke tid tager på. Det bliver vist til efteråret, og når der er mere specifikt herom, fortæller jeg selvfølgelig mere. Hold derfor øje med mine sociale medier. 🙂

En ting er teltlejren, en anden ting er selve safarien, når man er ude at køre. Vi har oplevet de mest fantastiske dyreoplevelser, det er næsten ubeskriveligt. Vi har været ekstremt heldige og dette glæder jeg mig endnu mere til at vise. Men det bliver altså på tv! 🙂

Mange spørgsmål er dumpet ind omkring det at tage børn med på safari. Det kan man sagtens og oplevelsen er mindst ligeså stor for dem, som den er for os voksne. Men man skal være forberedt på at de kommer til at være lidt “i snor”. Det er ikke en legeplads, at være sådan et sted her. Alle øjne skal være på vagt og man skal ikke vige fra stien. Det er som i Løvernes Konge ! -Der er slanger i græsset og store dyr i krattet. Når det så er sagt, var det intet problem for os. Vores børn lærte hurtigt at trampe hårdt i jorden når de gik, for at undgå sammenstød med slanger, og være stille når vi var ude og køre for ikke at skræmme og ophidse dyrene. Vi kom blandt andet meget tæt på en elefantfamilie, og når de har unger kan de godt blive meget aggressive. Vores ranger var selvfølgelig professionel og kender alt til dyrenes signaler m.m., så vi følte os fuldstændig sikre. Det var faktisk helt fantastisk at opleve vores børn gå i ét med naturen. Romeo begyndte helt af sig selv at hviske, da han observerede den ene elefant markere sig. Jeg kan roligt fortælle at vi er en masse meget særlige oplevelser og minder rigere! Vi er alle meget taknemmlige og kan virkelig anbefale sådan en tur!

Herunder er endnu et lille galleri. Denne gang fra nogle utrolige dage på den afrikanske slette! Hvis du ikke har læst første del af vores rejse, hvor vi startede i sydafrika, så kan du læse mere HER!

Afrika tanzania sletten Afrika teltlejr tanzania 1Afrika Tanzania teltlejr Afrika teltlejr soveværelse Afrika teltlejr spisestue Afrika teltlejr tanzania badAfrika teltlejr tanzaniaAfrika teltlejr tanzania mikkel Afrika teltlejr tanzania masai Afrika teltlejr tanzania eventyrAfrika teltlejr safari 2 Afrika teltlejr safari løve Afrika teltlejr safari elefanter 1 Afrika teltlejr safari elefanter Afrika teltlejr safari 3Afrika teltlejr sletten