Endelig er han her! Lidt om min fødsel.
Dem som læser fast med herinde, ved at jeg har skrevet et par indlæg her op til min fødsel vedrørende tanker, forhåbninger, forventninger osv. Derfor synes jeg også det er på sin plads, at give en lille beretning herefter, om hvordan det hele så endte. For mig er en fødsel noget af det allermest personlige, og samtidig er det noget af det, som man ALDRIG bliver træt af at tale med nogen om!
At være tredjegangsfødende er på mange måder anderledes end at være førstegangsfødende. Man går ind til sin fødsel velvidende om følelser, smerter og alle de andre ting en fødsel indebærer, og det kan ikke rigtig beskrives før man selv har følt og prøvet det. Jeg husker, at jeg tænkte ved min første fødsel, hvornår topper smerten, hvad bliver det næste, hvordan føles det osv. osv. Rigtig mange spørgsmål svævede rundt i mit hovede, undervejs første gang, og jeg fik ikke svar på noget af det før jeg var i det. Dét synes jeg er den største forskel i forhold til at føde første gang og flere gange. Når det er sagt, er det fuldstændig ligeså fantastisk hver eneste gang, og lige netop denne følelse, kan jeg stadig ikke her tredje gang, rigtig sætte ord på! Der findes intet til sammenligning, hvis du spørger mig!❤️
Jeg havde nogle ønsker i forhold til min fødslen denne gang. Såfremt det altså var muligt. Jeg har meget stor respekt omkring fødsler. Jeg ved hvor uforudsigelige de kan være, og tæt på halvdelen i min omgangskreds, af dem som har født, er rent faktisk endt i kejsersnit. Så selvom jeg havde to virkelig gode og vellykkede fødsler i baggagen, så gjorde jeg også meget ud af at være åben overfor muligheden om, at tingene ikke ville blive som jeg forventede. Men jeg var endnu engang ret heldig og det hele gled egentlig efter planen. Mit største ønske var at tage imod min søn selv. Det gjorde jeg, selvom jeg alligevel tøvede en smule i øjeblikket. Det er et ret overvældende moment at presse en baby ud, og så samtidig skulle gribe om den og hive den op til sig. Det skal jeg lige hilse og sige, men jeg er så glad for at jeg fik det gjort!
Iøvrigt skete det hele på stue 17 på Hvidovre Hospital. Nøjagtig samme sted, hvor jeg fødte min datter for tre og et halvt år siden.
Han er et pragteksemplar og fuldstændig vidunderlig. Jeg niver mig stadig i armen over at dette virkelig er overgået os endnu engang. Et barn er som et mirakel og det kan virkelig være svært at forstå at vi har været så heldige for tredje gang! Men det har vi, og vi kan ikke vente med at skulle vise ham hele verden sammen med hans storebror og storesøster!❤️ Ingen opgave i livet er mere fornem end denne!
De bedste hilsner
Lea
