Se min nye bryllupsbog! Og kom med til min reception:)

bryllupsbog Lea Kessler

Så for søren, nu nærmer tiden sig! Som jeg tidligere har fortalt, har jeg arbejdet længe på min nye bog! Det er den bryllupsbog, som alle (kommende) brude MÅ eje!

Min bryllupsbog er fyldt med inspiration, tips og tricks og ikke mindst en stor mindedel, så man efterfølgende kan gøre bogen til sin helt egen. Den er lavet sådan, at man kan pille omslaget af, og indsætte sit eget bryllupsbillede på forsiden, og så er der plads till alverdens billeder og keepsakes inde i bogen.

Jeg er virkelig virkelig stolt af den her bog, og jeg er så spændt på hvordan den bliver taget imod! Den udkommer i butikkerne d.10 april og d.12 april holder vi reception, for alle som har lyst til at kigge forbi.♥

Til receptionen vil jeg signere bøger, og med glæde også skrive en lille hilsen, hvis den f.eks. skal gives i gave eller andet. Der vil være lækker bryllupskage fra Kagekompagniet og så arbejder vi også på et interview, hvor jeg vil fortælle om bogen og også fortælle lidt mere om mine erfaringer fra mit eget bryllup.

Jeg håber at rigtig mange af jer har lyst til at kigge forbi♥

De bedste hilsner