Fødselstanker og spekulationer!

Tiden nærmer sig min forestående fødsel, og jeg er mest af alt spændt og glæder mig helt vildt! Men jeg har én bestemt spekulation! Hvad nu hvis…

Jeg har to temmelig ubesværet fødsler i bagagen, og det gør selvfølgelig nok også, at jeg er i stand til at glæde mig ekstra meget til den tredje som jeg nu har i vente. Jeg føler mig heldig over at have denne oplevelse, eller rettere disse, da man ofte hører om  fødselshistorier, som har været nærmest alt andet end ubesværet.

Der er dog alligevel ting som jeg kan gå og spekulere lidt over. Jeg er fuldstændig klar over, at man ikke er garanteret noget som helst. Jeg er helt med på, at hver eneste fødsel er unik og også komplet uforudsigelig. Ingen ved i virkeligheden hvad der er i vente. -Heller ikke selvom man har prøvet det to gange før. Jeg tror dog langt hen ad vejen på tankens kraft, og derfor er min indstilling også, at denne fødsel vil blive i samme liga som de to tidligere. Men der er én lille ting, som ligger og lurer i mine tanker. Min første fødsel tog 10 timer fra første ve, min anden fødsel tog 4 timer fra første ve! Det er temmelig hurtige fødsler (specielt den sidste), uden det dog har været for hurtigt. Alt har været så roligt og kontrolleret begge gange, så jeg kunne virkelig ikke ønske mig det anderledes. Jeg har født begge gange uden nogen form for smertelindring, bortset fra, at jeg har været i vand, men det var mest i forhold til min ryg. Jeg har haft meget bøvl med ryggen, hvilket også har betydet, at jeg ved fødslens slutning simpelthen ikke har været i stand til at holde min egne ben. Derfor har det været både smart og rart at være i vand, da man jo er vægtløs her. Heldigvis har jeg en stærk mand, som har kunne holde mine ben for mig, når jeg er kommet op af vandet for at føde. 😉

Denne gang har jeg et ønske om at blive i vandet og føde her. Jeg har også et ønske om at tage imod min baby selv, og jeg håber inderligt det hele kommer til at lade sig gøre. Men jeg ved også at der er en chance for at det ikke vil komme til at ske. Ja der kan jo også være flere! ;  Men fordi jeg føder så hurtigt, kan det betyde at vi simpelthen ikke kan nå at få fyldt vand i karet. Rent faktisk er vi blevet spurgt om vi kunne overveje at føde hjemme! -Dertil må jeg bare sige, at en hjemmefødsel ikke er noget vi foretrækker. Selvfølgelig hellere det end i bilen😳, men vi satser på at have tid nok til at komme roligt og sikkert frem! 🙂 Har jeg egentlig nogle læsere som er endt i den situation, hvor man simpelthen ikke er nået frem til hospitalet?😬

Jeg har tænkt tanken, hvad nu hvis vi ender i en situation, som man flere gange ser på nettet, hvor manden må hive sin telefon op, for at filme sin fødende kone i bilen på vej til hospitalet. Holy moly, der må være så mange forskellige følelser på en gang, at jeg slet ikke engang vil prøve at beskrive det! Jeg må dog sige det, -det ser temmelig powerkvinde-agtig ud bagefter, men i selve situationen, PYH, det må være noget nær et mareridt!🙈 Alle de tossede tanker man kan sætte sig selv i hovedet ved sådan et scenarie!

Det er dog ikke en fornemmelse jeg har! Min fornemmelse og ikke mindst forhåbning, er at denne fødsel vil gå ligeså “nemt” og ubesværet som de to andre fødsler. Og gevinsten til slut er så ubeskrivelig fantastisk og vidunderlig, at det faktisk bare er møg svært at vente på! ❤️ Jeg glæder mig så meget!

Der er faktisk også en anden ting, som vi har haft og stadig har en masse tanker omkring, og som jeg synes er helt vild vigtig at have taget stilling til. Det handler om stamceller og jeg vil komme ind på det i mit næste blogindlæg.

Men dette var i første omgang lidt om mine fødselstanker:)

De bedste hilsner

20 kommentarer

  • Mai Seiersen

    Det største i livet er at give liv, at føde; fik selv glæden at opleve dette, for 26 år siden; planlagt hjemmefødsel. 9 t.
    (Havde assisteret ved flere fødsler, fantastisk)
    Dengang sagde man at føder man hurtigt, så går det hurtigere ved flere fødsler…. derfor drøft dette med din jordmoder; nu du spekulerer på det, så hun vejleder dig.
    Det er skønt at du har gode fødsler i erindringer og selvfølgelig bliver 3. Fødsel også en god og kæmpe oplevelse.

    Ønsker Jer en velsignet fødsel af Jeres 3. Barn
    Kærligst

    • Lea Hvidt (author)

      Tusind tak Mai:) Det bliver fantastisk uanset:)

  • Louise

    Da jeg fødte 2. gang tog jeg på fødegangen i god tid, efter aftale med “min” jordemoder fordi jeg havde udvidet mig rigtig hurtigt, da først veerne blev regelmæssige, ved den første fødsel.
    Jeg fik da også lov at komme ind da jeg ringede, men blev sendt hjem igen fordi de alligevel syntes det var for tidligt jeg var kommet.
    Det resulterede i konstante veer på hjemturen og jeg nåede kun lige at komme indenfor døren! Inden jeg fødte derhjemme. Jeg fødte ca 45 min efter de havde besluttet at sende mig hjem og jeg har ofte ønsket, at jeg havde være stædig og holdt fast på, at jeg ville blive – men på den anden side gik selve fødslen godt, så det vælger jeg at fokusere på.

    • Lea Hvidt (author)

      Hold da op Louise, det var da en anden form for fødselshistorie. Godt at alting gik godt trods alt! Jeg er sikker på at du er ret sej! 🙂

  • Signe

    Kære Lea
    Skøn indstilling du har til fødsler. Jeg er også af den overbevisning, at kroppen (for det meste) hvad hvad den skal, og at man kan hjælpe den på vej ved afslapningsøvelser, tyngdekraft, positive tanker mm.
    Men det var ikke det, dette skriv skulle handle om.
    Jeg har også to fødsler i baggagen på hhv. 10 og 3½ time. 2. gang ville jeg gerne i vand, men desværre skete der, på en eller anden måde det, at fødestuen istedet blev oversvømmet, og vi måtte skifte stue. Der konkluderede jordemoderen, at vi ikke ville nå at kunne fylde det igen.
    Jeg tænker, at du kan sige til fødemodtagelsen, når du ringer og fortæller at du er gået i fødsel, at du gerne vil i kar og føde der? Så kan de forberede allerede inden du er kommet frem.
    Omkring en hurtig fødsel, så er det jo ikke sikkert at det vil gå stærkere denne gang. Tværtimod mener jeg, at 3. gang faktisk bliver kaldt en drillefødsel, netop fordi den kan være meget anderledes end de foregående.
    Jeg håber, at den for dig, og Mikkel, bliver en god oplevelse, ligemeget hvordan og vil længe det vil tage.

    Jeg håber, at jeg også får lov at opleve en 3. fødsel en dag. Jeg elsker at føde, på trods af smerter mm. det er så vild en oplevelse <3 Og resultatet er livsbekræftende – ren kærlighed.

    • Lea Hvidt (author)

      Kære Signe, ja intet er sikkert. Vi må blot se hvad der sker. Og det gør det jo kun endnu mere spændende;)

  • Lene Nielsen

    Hejsa Lea.
    Jeg er (næsten) sikker på du også her tredje gang får en god fødsel (har selv haft 5 helt fantastiske fødsler. De sidste 3 hjemmefødsler). Lad ikke dine tanker overskygge glæden ved at få dit/jeres lille mirakel ❤️.
    Sender al positiv energi din vej. Og selvfølgelig skal det nok gå godt
    Kram Lene

    • Lea Hvidt (author)

      Tusind tak Lene. Det er jeg også helt sikker på! Jeg glæder mig meget!:)

  • Camilla

    Min første fødsel tog 4 timer fra første ve, anden fødsel 2 1/2 time. Vi nåede næsten ikke frem på hospitalet ved første fødsel, så jeg var ikke bekymret for ikke at nå det anden gang – vi tog derfor afsted mod hospitalet anden gang SÅ SNART at jeg fik veer, så vi i hvert fald var sikre på ikke at skulle føde hjemme, og vi nåede også akkurat ind på stuen og så
    Fik jeg presseveer, så råd herfra tag hurtigt afsted 😊

    • Lea Hvidt (author)

      Det er simpelthen fantastisk! Det er også netop hvad vores plan er. Jeg bliver endnu mere spændt over at læse jeres historier. Tak!:)

  • An

    Minder om mine fødsler og præcis mine tanker lige inden tredje fødselsel, som endte lige så ukompliceret og forholdsvist hurtig som anden fødsel. Fødte ikke i bilen! og nåede endda i vand! hoppede dog op af vandet i sidste øjeblik da jeg alligevel ikke vidste om jeg var klar til helt selv at tage imod. Alternativet virkede lettere. Pøj pøj.

    • Lea Hvidt (author)

      Tusind tak for din historie! Ja man ved ikke hvad man ender med før man er der:)

  • Tina

    Kære Lea
    Fantastisk indstilling. Jeg er sikker på, at du igen vil få en unik oplevelse.
    Vores første fødsel tog 6-7 timer fra første ve. Den anden tog 1 time og 11 min fra første ve.
    Vi nåede 700 meter hjemmefra og fødte i bilen på en P-plads med jordmoderen i tlf til at guide min mand. Det var crazy!! Og på samme tid fantastisk – imponerende hvad man kan – kvinde som mand.
    I bagklogskabens klare lys skulle vi selvfølgelig være blevet hjemme, men vi havde kun i tankerne, at vores datter ikke skulle overvære det. 😉
    Så hvis I ender i den situation, skal I også nok klare det. Man kan mere end man tror. 🙂
    God kamp og god fornøjelse.

    • Lea Hvidt (author)

      Wauw Tina! Hvor lyder det vildt! Fantastisk klaret af jer! Jeg glæder mig simpelthen så meget:)

  • Anja

    Jeg nåede ikke af sted 3. gang – 1. gang tog det 5 timer, 2. gang 3 timer – men der var gået 7 år fra 2. til 3. fødsel, så de “kloge” sagde jeg skulle forberede mig på 5 timer. Der gik 45 min. Så min mand var jordemoder med assistance i telefonen. Jeg havde også et stort ønske om at prøve at føde i vand.
    Eneste lidt kedelige ting ved akut hjemmefødsel var, at jeg var skrækslagen! Min mand var den sejeste i hele verden, men jeg var SÅ bange. Jeg var slet ikke indstillet på, at skulle klare det alene. Alt gik fantastisk og min skræk var ubegrundet. Jeg kan derfor kun anbefale, at have scenariet “hjemmefødsel” med i baghovedet, just in case 😉 Held og lykke med det.

    • Lea Hvidt (author)

      Hej Anja,

      Jeg synes du lyder til at være temmelig sej! Tusind tak for din historie!:)
      Jeg har også fået fortalt at tredje fødsel kan sammenlignes med første fødsel… Nobody knows! 😉
      Tak!

  • Christina Petersen

    Søde Lea,
    Jeg ønsker dig en rigtig god fødsel. Kroppen ved hvad der skal til for at du kan få din baby i armene, og det handler “bare” om at arbejde med og ikke imod 💪
    Jeg fødte min 2. datter den 30. Januar, hvor de tog vandet kl 11 og hun var ude kl 12.40. Turbobaby, og selvfølgelig ret intens oplevelse, så nåede ikke engang en Panodil eller en klud på panden 😂
    Pøj pøj og glæder mig til at se billeder når den lille melder sin ankomst!
    Vh
    Christina

    • Lea Hvidt (author)

      Hurtige fødsler gør slet ingenting! Tusind tak for også din fine historie. Jeg elsker at høre om det!❤️

  • Stine

    Har født 2 fuldstændig fantastiske piger 🌸
    Første gang tog det 1 1/2 time anden gang 25 minutter fra første VE til hun kom ud I BILEN , i mine bukser på forsædet 🤷🏼‍♀️😅
    Det var vildt , men uden panik ❤️ Og den dag idag er det bare en fantastisk historie at ha med , vi tog selv imod hende det en vild tanke ❤️ At føde er for mig så fantastisk , men det også bare gået fantastisk begge gange !

    Ønsker jer det aller bedste ! Tak for alle dine fantastiske indlæg 🌸

    Stine 🌸

    • Lea Hvidt (author)

      Wauw!! Stine du er for sej!💪🏼 Og ja det må være den vildeste historie at have med sig fra den dag! ❤️❤️for vildt altså!:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *