Tak for 2018!

lea hvidt kessler 2018 3Imens vi hiver de sidste timer ud af 2018, kigger jeg tilbage på et år, som jeg forestiller mig vil blive blandt nogle af de største og mest mindefulde i mit liv!

2018 har i allerhøjeste grad været et begivenhedsrigt år. Jeg har skiftet navn og skiftet min titel fra frøken til fru. Giftet mig med mit livs kærlighed efter 11 eventyrfyldte år. Altsammen foran alle de mennesker der står os allernærmest, ved en storslået fest, på et slot højt oppe i de italienske bjerge, midt under den dansende sol. Det var en weekend jeg aldrig vil glemme og der vil være minder nok at falde tilbage til, blot for at dvæle ved, resten af  livet! ♥

lea hvidt kessler 2018 7 lea hvidt kessler 2018 4

Så har jeg forladt 20’erne for at byde mit første år i 30’erne velkommen. Jeg havde egentlig planlagt det til at skulle være en rigtig tøsefest i selskab med alle de tætteste veninder jeg har. Det blev også lige præcis i dette selskab, men ikke helt så festligt for mit vedkomne, som jeg ellers havde planlagt det. Men det skyldtes den allerbedste grund i hele verden, og jeg kunne netop denne aften, for første gang afsløre, at vi endnu engang er i lykkelige omstændigheder og venter vores tredje barn. Og lige netop dette er endnu en stor drøm vi har. Vi har hele tiden vidst at vi godt kunne tænke os endnu et barn, og at det lykkes så (forholdvis) nemt og hurtigt er næsten som at være i et eventyr.

lea hvidt kessler 2018 8 lea hvidt kessler 2018 6 lea hvidt kessler 2018 5

Jeg føler mig hver eneste dag utrolig heldige og lykkelige, og det er meget svært for mig at beskrive, hvor taknemmelig jeg er for dette liv jeg formår, og ikke mindst får lov til at leve. Jeg tror på at man med ydmyghed kommer rigtig langt, og det er netop hvad jeg bestræber efter hver eneste dag. Jeg ved verden ser meget anderledes ud for rigtig mange mennesker, og livet er ikke altid fair. Men jeg har, ligesom rigtig mange andre, også uhelbredelig sygdom tæt på livet, jeg har også gået igennem tab og sorg og følt mig særdeles uretfærdigt behandlet. Og alle disse ting har også været en del af mit liv i 2018. Livet er ikke for begyndere, men som mit yndlings citat så rigtigt siger det, “hver eneste dag over jorden, er en god dag!”. Og jeg vil blive ved med at fokusere på alt det gode jeg har i mit liv!♥

lea hvidt kessler 2018 2

Jeg glæder mig til at skrive videre på vores helt eget eventyr i 2019, sammen med min elskede familie! Jeg glæder mig helt vildt til at møde vores femte medlem, og til at opleve Romeo og Rosa-Lia tage imod dette lille nye menneske. Der er ikke ret længe til, og indtil da har vi en masse ting at glæde os over og til!

Tak til alle jer der læser og følger med. Tak for jeres støtte og interesse for mine skriverier og de ting jeg vælger at dele. Jeg elsker det jeg laver og 2019 vil blive endnu en fortsættelse! 🙂

Rigtig godt nytår! Pas på jer selv!♥