Det her må være en af min absolut yndlings traditioner. At gå på udkig i skoven efter juletræet, for dernæst at fælde det, og tage det med hjem til den helt store julepyntning.
Om præcis en uge, bliver der danset rundt om juletræet, og gaverne har som altid taget overhånd, og ligger både under, ved siden af og over (hvis det altså havde været muligt). Men julelysene glimter i børnenes øjne og det er det, det hele handler om!♥
Det er egentlig lidt skægt så forskellig denne juletradition kan tage sig ud. Nogle gange er det simpelthen så bidende koldt, og man vandrer ud i sne og frost for (hurtigst muligt), at få fundet årets juletræ. Og andre gange kan det være som i år, helt mildt i vejret, ikke en eneste skygge af et snefnug og man kan både synge julesange og nå at ombestemme sig for træet, endda op til flere gange. Uanset hvordan vejret præsenterer sig, så glæder jeg mig altid ligemeget til denne dag. Og tænk så lige en gang, til næste år er vi (de voksne) i undertal og har hele tre arvinger med på tur! Wauw!♥
Børnene herhjemme får lov at være med til alt! Det er virkelig sjælendt at de ikke kan få lov at give en hånd med, og som de fleste andre børn, elsker de det. Præcis ligesom vi gør! MEN, der er én herhjemme der bestemmer over sådan noget som f.eks. farvevalg på juletræet, og det er Mig! Der bliver altså ikke kastet både gule, grønne og røde kugler på juletræet, og heller ikke en hjemmelavet papirsguirlande i alle regnbuensfarver, no way! Det kommer simpelthen bare ikke til at ske! Jeg overvejer endda at være så ekstrem at sende farvekoordineret gavepapir ud til dem, der vil lægge gaver under vores træ. Og kom ikke og sig, at det kan man da ikke, for Jo! Jeg kender nemlig en der har gjort det, og så kan det jo faktisk godt! 😉 Hun har givet mig blod på tanden, men jeg har dog ikke gjort det endnu. Tiden vil vise om jeg en dag tør! Indtil da, placere jeg i stedet pakkerne strategisk under træet! 😉
Nok om det! Som det kan ses har vi i år fået fat i noget af et træ. Vi har ikke målt det, men det går et pænt stykke op over bjælkerne i stuen, hvilket jo altså er den normale lofthøjde. Ikke at det er størrelsen det kommer an på, men så alligevel! 😉 Det krævede i hvert fald en stige og en kravlenisse at få sat stjernen på toppen, og nu står det bare så fint!♥
Jeg glæder mig til endnu en jul som mor, sådan en slags jul kan intet nemlig måle sig med!♥
Julehilsner♥♥
Fra
