Vi har idag været til den hyggeligste, og helt klart også største julestue, jeg nogensinde har besøgt.
Vi har besøgt Anchers Havecenter, og af mærkværdige årsager har vi aldrig været her forbi før, hvilket virkelig er en skam. Til forskel for de fleste andre havecentre, så dyrker de selv deres blomster osv. Der er tanke bag det hele, og der er tænkt meget i de miljøvenlige baner i forhold til deres producering. Det gør selvfølgelig også at de har brug for meget plads, og det må man sige de har. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage til foråret, og se alle de nye skud og blomstringer. Jeg forestiller mig at det er noget af et syn! Og det passer jo perfekt til vores haveopdatering del 2, som vi skal igang med i det nye år. 🙂
Men der er bestemt også smukt nu! Der er de fineste julestuer delt op i alle julens farver, og der er virkelig julepynt og dekorationer for hver en smag! Flere steder er der pyntet så hjemmeligt og hyggeligt op med pejs og juletræer. Man får egentlig bare lyst til at ringe til familien og bede dem komme over og starte festen!♥
Jeg fandt mange ting jeg gerne vil have med hjem, og vi fik da også samlet lidt forskelligt, men jeg må helt sikkert forbi endnu engang før det bliver jul. Jeg har specielt udset mig et par ting, som jeg nok ikke kan holde jul uden! 😉
Foruden alle de smukke ting, julestuer, juletræer og ikke mindst dekorationer, så er der også det fineste æbleskive hus. Her serveres der lune æbleskiver og gløgg til alle, og endda helt uden betaling. Der er virkelig noget for alle her, store som små, og jeg tror simpelthen ikke på, at man kan gå derfra uden at have fået julestemningen helt ind i maven. ♥
Jeg har lavet, ja tro det eller ej, et begrænset billedeudvalg af vores tur. Det skal selvfølgelig ses med egne øjne, men her kommer i hvert fald en forsmag!♥
Kys og julestemning ♥