Så kom årsagen til, hvorfor her har været noget mere stille end hvad der plejer. Vi er endnu engang i lykkelige omstændigheder og venter vores tredje barn til foråret.
Det er nu ikke “bare” fordi jeg er gravid, at opdateringer og blogpost herinde har været sparsomme den sidste tid, det er ganske enkelt fordi, at jeg de første tre måneder af min graviditet, simpelthen var så dårlig af kvalme og ubehag i alle døgnets vågne timer. Og så oven i hatten træt som en bjørn, der ikke har fået hans vintersøvn flere år i træk!
Jeg er så heldig at have været beriget med to fuldstændig ukomplicerede og gode graviditeter og ikke mindst fødsler. Ja det vil jeg altså mene at de har været, selvom jeg virkelig har været ramt af kvalme osv. Som min jordemoder siger, så er meget kvalme jo kun et godt tegn, det betyder højt indhold af graviditetshormon, og det vil man jo gerne have når det nu skal være! 😉 Mine nu tre graviditeterne, har indtil videre, været nærmest identiske, så jeg har det nu helt fantastisk, og endnu mere hvis jeg kan få sneget en lille lur ind i løbet af dagen. 😉
Vi er fuldstændig lykkelige over at få lov at være i denne situation endnu engang. Jeg kender mange som kæmper for graviditet, og jeg har også selv mærket på egen krop, hvordan det føles når det ikke lige lykkes. Det er hjerteskærende og det faktum lagt sammen med den kærlighed og visdom, som jeg allerede er beriget med fra mine to andre børn, gør hele denne følelse stærkere og endnu vigtigere for mig!♥
Vi havde håbet på denne graviditet og endnu et mirakel, men mirakler fås ikke på bestilling! Derfor måtte vi også turen igennem igen, og jeg abortrede, for nu tredje gang, inden det skulle lykkes at blive gravid med vores tredje barn.
Tingene gik dog hurtigere end vi forventede og kort tid efter vores bryllup, stod vi med en positiv test. Vi var glade men lykken var kort, for på vores bryllupsrejse -af alle tidspunkter- aborterede jeg pludselig midt i det hele. Jeg var i dialog med min jordemoder og læge på vores rejse, og naturen fandt denne gang sin egen vej, og trods alt, gik det som modernatur nu engang imellem vælger det, og når det nu skulle være, gik det hele af sig selv, jeg vil ikke sige smertefrit, for det er det ikke, men uden yderligere komplikationer. Mine to andre ufrivillige aborter var af lidt anden karakter.
Jeg kunne godt vælge ikke at fortælle dette, og blot lade alt det gode og lykkelige tale for sig selv, men jeg har lyst til at sige det højt, for jeg ved der er rigtig mange andre som også lige nu, sidder i netop denne situation. Jeg har tidligere fortalt om de to foregående ufrivillige aborter jeg har gennemgået, og jeg opdagede hvor vigtigt det var, at jeg lige netop her brugte min stemme. Jeg fik rigtig mange henvendelser, samt søde ord med på vejen, for at turde stille mig frem og fortælle ærligt om mine oplevelser. Og det at få at vide, at jeg havde gjort en forskel for dem, ved at fortælle min historie, for så følte de sig ikke alene, det gjorde et stort indtryk på mig! Jeg vil gerne være med til at bryde dette tabu, som det af mærkværdige årsager er, når man ufrivilligt aborterer.
Det er nemlig blot en virkelighed som rigtig mange må leve med, men det er igen skam! Og der er ikke, nødvendigvis, noget ansvar at kunne placere!
Vi var heldige at det hele, alligevel, gik utrolig hurtigt, og vi venter som sagt vores lille baby til foråret. Vi glæder os helt vildt og vi føler os enormt heldige og taknemmelige over at være i stand til at berige vores familie med endnu et lille mirakel.♥
