Nogle gange skal der ske noget nyt. Nogle mennesker køber en ny trøje andre klipper halvdelen af deres hår af! 😉 –Nogle gange var idag!
For at være helt ærlig, og det som egentlig nok mest var grunden til det hele (eller måske rettere det halve) ;), er at jeg har døjet med det man kalder ammehår i lang tid. Efter amningen af Rosa-Lia begyndte mit hår at knække i hele bunden og også i det forreste hår. Det tog evigheder før at det voksede ud, og blev langt nok til at nå op i en hestehale. Det er jo ikke fordi at det er first world problems, men det er simpelthen så irriterende at have totter hængende ned alle steder fra.
Da jeg først hørte om ammehår, tænkte jeg selv at det måtte være et dæknavn for at have passet sit hår dårligt. Men det skete altså pludseligt for mig, og ikke nok med det, så var det nye hår som voksede ud i bunden, anderledes end det jeg havde før. Det var kruset og tørt og bare trist og kedeligt at se på.
Så derfor måtte der ske noget, og det er altså endt således. 🙂
Det er altid lidt nervepirrende at klippe sit hår af, i hvert fald når det er i større mængder som denne omgang. For det er nemlig helt utroligt, hvad frisuren gør ved ens udseende. Men så igen, når alt kommer til alt, er det jo bare hår. Det vokser ud igen, og selvom det var lidt spændende at gøre, så var det også tiltrængt.
Det var min søde og dygtige veninde som klippede mig, og de meget lysere nuancer er solens værk. Jeg tror faktisk jeg ender med at blive sådan virkelig glad for den her nye og kortere frisure. Er det mon sådan noget der sker når man nærmer sig de 30 år? 😉
Jeg rammer det skarpe hjørne i næste måned. Endnu en festplanlægning er på tapetet. Juhuuu! ♥
Skøn aften til jer alle!
De bedste hilsner