Julestemning og i aften en snak i Go’ Aften Danmark.

jul go

Jeg er hjemvendt fra en skøn weekendtur til London med min veninde, hvor julestemningen i den grad har indhentet mig.

Der var jul allesteder, pyntet op i hvert et vindue og alle kaffebarer reklamerer med den sidste nye jule latte. Der skal derfor også NU pyntes op til jul herhjemme, og enkelte ting har allerede fået sin plads. Jeg er faldet over de her lyserøde juletræer, og når nu jeg har mit eget walk-in, som jeg iøvrigt aldrig har haft pyntet op til jul,  synes jeg at disse træer var perfekte til at bringe julen ind i mit rum også. Tøset jul i mit helt eget værelse, det kunne ikke være bedre. 😉

♥♥♥

De står ved siden af billedet af mig, som er højgravid med vores første barn. Et billede jeg kigger på dagligt, som bringer mig alverdens lykke! Som nogen måske hørte i mit program i Til Middag Hos, så var det ikke så nemt at nå hertil. Jeg gennemgik to ufrivillige aborter og det var en tid med bekymringer og gråd i hjertet.

Jeg er blevet inviteret ind i Go’ Aften Danmark i aften, for at tale om netop dette emne og om vores skæbne i denne forbindelse. Jeg har takket ja, fordi jeg ikke vil være hemmelig om det og på ingen måder skammer mig over det, men det er der andre der gør, og det vil jeg gerne hjælpe til at ændre, måske ved at fortælle min historie.

Hvis i har lyst til at se med, så er det i aften mellem 17.30 og 18.00 på Tv2.

 

Og så skal julen begynde.  Tjek lige den her mega fine nøddeknækker jeg har fået af min mormor og morfar! Jeg er helt solgt! ♥jul snak

De allerbedste hilsner

7 kommentarer

  • Mia

    Hej Lea. Jeg rejser til London i weekenden og vil høre om du kan anbefale nogle steder jeg bare må opleve? ?

    • Lea Hvidt

      Kig i kommentarfeltet til det indlæg hvor jeg har spurgt efter ideer til en Londontur.. Der er MANGE gode forslag. Samba sushi var virkelig godt:)

  • Stinne

    Jeg har også fået to ufrivillige aborter og er nu gravid for 3. gang(eller 4 hvis man tæller vores pige på 1 år med).
    Det er en utrolig hård tid og ja jeg bekymrer mig en del om vi snart lykkedes med barn nummer 2 🙂

    • Lea Hvidt

      Selvfølgelig gør i det 🙂 Held og lykke med det hele:)

  • Tanja løper Riise

    Hejsa Lea. Jeg har lige set go aften Danmark og du manglede ? Hvornår bliver programmet m dig sendt ??
    Mvh Tanja Løper Riise

    • Lea Hvidt

      Det bliver sendt på tv2 play:)

  • Mette

    Hej Lea

    Hvor er det flot af dig at sætte lidt fokus på ufrivillige aborter. Jeg har selv haft tre ufrivillige aborter og er nu gravid for 4. Gang, og skal føde om en måneds tid. Jeg synes nemlig der mangler lidt fokus på det med at man godt kan blive gravid, men alligevel mister. For det er bestemt også hårdt og sorgfyldt, som det er for de par der ikke kan blive gravide.
    Beklager den lidt for lange kommentar, jeg vil egentlig bare sige dig tak 🙂

    Ha’ en skøn jul og julehygge med din familie 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DanishEnglish