En bunke billeder fra vores tur i Zoopark

zoopark ged2Igår var vi i Zoopark i Næstved for første gang, og det var et kæmpe hit for de to små bananer. (Jeg skynder mig lige at sige, at dette ikke er et sponsoreret indlæg, blot ren og skær begejstring og nogle fine billeder;))

Vi var afsted med nogle af vores venner og var der lidt over middag. Den første time eller måske nærmere to, brugte vi på legepladsen, hvor store hoppepuder er naboer til gederne, og de er naboer til kaninerne, som er naboer til nogle små væsener, jeg ikke ved hvad hedder. Gederne var specielt et hit, vi købte mad som vi kunne give de forskellige dyr, og de frække geder er helt med på den leg. Man skal stå lidt fast på benene, hvis man ikke skal nedlægges med en godtepose i hånden, men sjovt var det helt sikkert!zoopark Leazoopark ged1zoopark geder

Noget af det rigtig hyggelige var, at stort set alle dyrene netop har fået unger, og det var simpelthen så skønt at se hvor tamme de forskellige unger allerede er. Det er virkelig den store forskel, som skiller sig ud fra de andre store zoologiske haver. Her kan man nemlig komme tæt på dyrene, selvfølgelig under deres præmisser, og alle hygger sig med det. -Specielt når der er mad;)

 

zoopark får1 zoopark mad zoopark får mad zoopark fårzoopark grisezoopark dådyr1zoopark dådyr

Den lille Kamelfamilie, som nu tæller tre; far, mor og søn, er simpelthen noget af det skønneste jeg har oplevet i en Zoo. Så rolige og kælende dyr skal man nok lede længe efter, i hvert fald når det kommer til dyr i den størrelse. De tre er nogle rigtige kæledyr, ligeså man overvejer at lave plads til dem i baghaven. 😉zoopark kamelzoopark kamel1zoopark Lea Hvidt

Og det her var så ikke mit mest stolte øjeblik. Det her er en kvælerslange, og jeg bryder mig simpelthen ikke om den og dens slags. Det er kun nogle dage siden, at jeg havde mareridt om, at en sådan skabning var efter mig for at sluge mig hel. Og hvis jeg skal fortælle en lille hemmelighed om mig selv, så tjekker jeg ofte toilettet inden jeg sætter mig, og også imens jeg sidder der. For jeg har hørt historier om at sådan nogle har kravlet op af toiletter. Af samme årsag står jeg også konsekvent på hug over toilettet når jeg er i udlandet. Jeg stoler simpelthen ikke på andet! Prøv lige at se situationen for jer, jeg ville få et traume for livet, hvis det skete for mig! Romeo, var af en helt anden ophidselse. Han synes simpelthen de er så fantastiske, så farmand gik igang med at aftale, at vi kunne få en derhjemme i et bur. Jeg havde kun en kommentar, -Jeg FLYTTER! zoopark slange

På trods af det sidste billede, som altså ikke er min favorit, så vil jeg gerne dele denne oplevelse med jer, fordi den er meget anderledes, end den man ville få i en almindelig Zoo. Stemning her er så hyggelig og afslappet og det kan man også mærke på dyrene. Det er lidt ligesom at komme på bondegårdsbesøg, bare med en masse dyr man normalt ikke ville se der. Så altså mine varmeste anbefalinger til Zoopark. 🙂

Ferien lakker, for vores vedkommende, mod enden. Så nu er der bare tilbage at nyde de sidste dage:)

De allerbedste hilsner