Opskrift på Chia mango is

chia mango is uden sukker

Opskrift på sundere ispinde til sommeren med chia og mango

Jeg har leget med en ny opskrift som hele familien kan nyde af her i løbet af sommeren, og det er der kommet denne Chia mango is ud af.

Den er meget simpel og kræver kun få ingredienser, men der er lidt forberedelsestid som man lige skal huske at regne med.

Til en portion skal man bruge:

  • En halv mango
  • 2 spsk. chiafrø
  • 3 dl. kokosmælk (ellers mandelmælk)
  • ca. 1 dl. græsk yoghurt el. skyr
  • 1 tsk vaniljepulver
  • og lidt agavesirup (el. honning)
  • evt. hindbær til at pynte med

is uden sukker opskrift

Bland chiafrø og kokosmælk og lad det stå på køl i min. 3 timer. Bland det herefter op med græsk yoghurt og vaniljepulver og smag tilsidst til med agavesirup. Skær mangoen i stykker og blend den til puré.  Kom ca. 1 spsk mango puré i bunden af hver isform. Hæld derefter chia blandingen oveni. Læg et par hindbær i toppen og stik tilsidst en ispind i hver is, for dernæst at stille på frys. Sørg for at isene er gennemfrosne inden servering. mango is uden sukker

opskrift is uden sukker

Så er der vist bare tilbage at sige ‘Velbekomme og rigtig god sommer’;)

De bedste hilsner

underskrift

DanishEnglish