5 ting jeg gerne ville have vidst inden jeg fik børn!

_G6C3406Jeg kan lige så godt sige det som det er! Mine veninder føder børn på stribe lige for tiden, og det er intet mindre end fantastisk!:)

Men det har også sat lidt tanker igang hos mig! For når jeg sidder og kigger på den nybagte mor og det lille bitte nye menneske, så kommer minderne også tilbage til mig. Nu er det jo heller ikke fordi det er årtier siden jeg sad i selvsamme situationen, men tiden går så stærkt, specielt i starten.

Jeg vil lige skynde mig at sige, at jeg var parat til at få børn, jeg var mere end parat og vores situation var planlagt. Dog tog det noget længere tid, end vi havde håbet på, men den historie gemmer jeg til en anden gang.

1.Av min mave!

Hvis vi spoler tiden helt tilbage til de første oplevelser der, så at sige, kom lidt bag på mig, var det kun få timer efter fødslen, arhhh måske et halvt døgn. Min søn lå ovenpå mig og vi var ved at få gang i amningen. Lige pludselig gør det så fandens ondt i maven, som om der står en hel elefant og tramper på den nederste del, under navlen, og jeg siger til sygeplejersken, at der er noget helt galt. MEN, nej det var helt normalt, det er ‘bare’ livmoderen der trækker sig sammen. -Det havde jeg aldrig hørt om før, og havde jeg vidst det, så er jeg sikker på at jeg ikke var blevet så forskrækket, for jeg troede oprigtigt at der var noget meget galt! Det gik dog forholdsvis hurtigt over, men jeg nåede at tænke, at enten havde de glemt et barn mere derinde eller også vejede mit lille nye barn 50 kg i stedet for de ca.3 kg der havde stået på vægten.

 

2.Av mine bryster!

Hvis vi lige skal blive ved den del, hvor uventede smerter sniger sig frem, vel og mærke efter al fødselshalløjet, så skal jeg da lige love for, at den uges tid, hvor ens bryster skal vænne sig til at en baby hænger i dem, sådan rundt regnet døgnets 24 timer, var noget af en ‘surprise’ for mig! Hold nu op, hvor gjorde det bare vanvittigt ondt. Jeg tror at jeg i den periode fandt ud af, at jeg rent faktisk har flair for samba eller noget i den stil, til trods for at jeg ellers ikke har en rytme i kroppen. Men jeg kan fortælle at jeg kunne vride underkroppen i bar smerte, samtidig med at jeg fra navlen og op, lå bum-stille. Min baby skulle selvfølgelig ikke mærke noget til det! Jeg kan i denne sammenhæng så også lige pointere, at det IKKE bliver bedre med barn nummer to. Det er nøjagtig samme tortur der er i vente, men det går over! 🙂

 

3.Zzzzz!

Vi har ikke sovebørn. Vores børn kan rigtig mange ting, men at sove igennem hele natten, det har ingen af dem været gode til. Romeo, vores søn, sov igennem for første gang, den nat hvor Rosa-Lia blev født. Tænk lige over det! På det tidspunkt har vi ikke fået en hel og sammenhængende nats søvn i næsten to år. Og jeg overdriver ikke her, for jo han har da sovet ude, men det har simpelthen indprentet sig så dybt i min krop, at jeg vågner op flere gange om natten, også selvom jeg ikke bliver vækket af et lille barn. Så lillesøster overtog simpelthen tronen fra dag 1 og hun regerer stadigvæk. Så det vil sige at vi nu kører på trejde år og nogle måneder uden sammenhængen søvn! -Det var selvfølgelig ikke fordi jeg ikke var klar over, at man ikke får sovet, for det hører man jo om masser af gange. Jeg havde bare lidt forstået at når man sluttede med natamning, så kunne man ligesom begynde at sove igen. Niksen biksen, sådan behøver det ikke at være! Alt dette (kan) medfører blandt andet, at man bliver beriget med det der hedder Stresslights (jeg elsker det ord), andre kalder det grå hår.-Du vælger selv! Jeg havde en overgang også så mørke render under øjnene, at jeg begyndte at spekulere i om jeg var blevet syg. Ja det er alt sammen noget af det der medfølger. Det er selvfølgelig det hele værd og jeg vil dældulme ikke bytte det for noget! Men sov, sov for fanden da mens du kan!

 

4.Av mit hjerte!

Når de kære små så bliver lidt ældre, så kommer de helt naturlige traumer, som helt sikkert er værre for os forældre end det er for dem selv. De forekommer når barnet snubler over sine egne fødder, går ind i bordkanten, triller udover et eller andet osv. osv. De ting sker, man kommer ikke udenom dem og det havde jeg egentlig også forventet. Det jeg ikke havde tænkt over, er at selvom det er barnet der falder og slår sig, så gør det så ubeskriveligt ondt i hjertet på mig som moren, og smerten varer noget længere end det rent faktisk gør på det lille pus, som det rent faktisk er hent for. Det løber simpelthen koldt ned af ryggen på mig når de kommer til skade. Til gengæld vil jeg så også sige at det at blive mor, næsten bringer superkræfter med sig. -Aldrig har min reaktionsevne været så skarp og hurtig før. Når der er noget man virkelig vil undgå, så kan man altså (nogle gange) være hurtigere end tanken selv!

 

5.Du tror du ved det, men det gør du ikke!

Nu har vi jo fået to børn og jeg er selvfølgelig godt klar over at to mennesker ikke er ens. Jeg havde alligevel en eller anden forventning om, at nu havde vi jo fået et barn, altså skabt et nyt menneske, som var halvdelen af os hver. Så det gjorde vi så igen! Selvom det nu var en pige vi skulle have, så vidste jeg nogenlunde hvordan hun kom til at se ud, jeg kunne jo for pokker bare kigge på hendes bror. Jeg vidste også nogenlunde hvordan hun ville blive ift. temperament. Lad mig sige det sådan, de har begge samme sove’hjerte’, hvis man kan kalde det det, når nu ingen af dem, sådan rigtig har været dus med det! Det besynderlige ved det er bare, at de ikke har det fra nogen af os. Både Mikkel og jeg sov som små, det skulle der aldrig have været noget ballade i. Men ellers er der altså ikke rigtig nogle andre ligheder mellem de to. Jeg skal da lige love for, at lillesøster kan sætte situationen på plads, hvis der er brug for det. Romeo har altid været stille og rolig i temperament og også til at tale ned osv. Lad mig bare sige, det er ikke helt sådan med Rosa-Lia. På den anden side, så piver den lille dame aldrig over noget! Forleden dag fandt jeg hende med fingeren siddende fast i lågen på opvaskeren, hun sagde bare av! og da hun var befriet, skulle der bare lige pustes, og så var det videre igen. Havde det været Romeo, skulle der lidt mere end et pust til 😉 Så selvom du tror, at du ved hvad du går ind til med barn nummer to, så ved du det ikke!

IMG_1393

DanishEnglish