Nu er vi herhjemme ved at komme til (måske) et af barnets første kriser. Romeo skal af med sutten og jeg må ærligt indrømme at jeg har blandede følelser omkring det!
Der gik lang tid før han accepterede den og ville have den, faktisk tog han den først til sig, da amningen stoppede. Prøv lige at tænk engang, at ikke nok med at jeg har været madpakke så har jeg også været sutten. Vi var uadskillelige 😉 -er det selvfølgelig stadig. MEN, nu hvor han så har sutten, er det nærmest hans kæreste eje og det har jeg det egentlig temmelig dårligt med at tage fra ham. :-/ Jeg har dog samtidig en idé om at der ikke bliver ret meget ballade over det, for han er overraskende god til at indrette sig efter nye situationer, og så er han bare en sej lille guttermand. Det kan selvfølgelig heller ikke være anderledes, for man skal jo passe på tænderne (sikke det emne ellers har fyldt en del på det sidste;) hehe).
Jeg kunne jo godt tænke mig at gøre hele situationen lidt hyggelig for ham, så her kommer mit spørgsmål om hjælp! Hvilke sjove/hyggelige ideer/steder kan man aflevere disse sutter? Jeg ved der er et stort flot suttetræ i Frederiksberg have, men hvad findes der mere?
Vi bor i Storkøbenhavn, så hvis der er nogle fantastiske steder heromkring eller inde i København, så kunne det være helt perfekt.
Jeg må lige tilføje at vi jo har talt med ham om det, og han glæder sig langt mere end jeg til at aflevere disse sutter. :-/ Åh de bliver så hurtigt store!!!
Jeg glæder mig til at høre jeres ideer:) Ha’ en skøn mandag allesammen:)