DIY: Ringspil

IMG_6737Jeg har været igang med et hyggeligt lille sommerprojekt. Ringspillet er en klassiker som alle kan være med til og spillet hører næsten sammen med sommer. Jeg har her givet mit bud på et hjemmelavet et af slagsen her, og det er faktisk rigtig nemt at lave og tager heller ikke ret lang tid.

Samtidig er sådan et hjemmelavet ringspil også rigtig fint som værtsgave til f.eks. bryllup eller andet. En lille idé hvis man ønsker at komme med noget personligt og anderledes til et af sommerens arrangementer. 😉

Til spillet skal du bruge:

  • 6 flasker
  • 6 flamingo ringe -kan fås i Panduro Hobby
  • Spraymaling -jeg har brugt pastelgrøn spraymaling -ligeledes fra Panduro Hobby
  • Juté snørre samt blondebånd

IMG_6435

Jeg har brugt forskellige vinflasker, som både er forskellige i højde og facon. Skrab først alle mærkater af ved hjælp at en skuresvamp, varmt vand og sæbe. IMG_6438

Spraymal så flasker og flamingoringe efter malingens henvisning. IMG_6436

Når malingen er tør binder du snørre og blondebånd omkring. Version 2

Lav evt. to forskellige slags for at dele op i to hold. Version 2

Kom tilsidst alle 6 flasker i en kasse og så er der kun tilbage at sætte igang. Hvem rammer flest flasker..? Rigtig god sommer herfra:)IMG_6737

DanishEnglish