Den tid på året! Se hvad vi har lavet.

IMG_5529

Jeg ELSKER sommeren, lyset, varmen og alt det de tre ting bringer med sig!

Fuglene er fløjet retur og det kalder i allerhøjeste grad på sommer. -Og hvad hører til en rigtig dansk sommer, det gør selvplukket jordbær og ærter. Romeo og jeg har gjort klar til en sommer, som med garanti ikke vil skuffe på den front! Vi har revet og vandet og sået og kastet en masse kraft og kærlighed over vores 8 meter lange højbed. Sidste år havde vi noget nær lignende en fest hver gang der var et rødt jordbær eller en moden ært, og vi har lagt i kakkelovnen til en høst som ikke burde blive mindre tilfredsstillende denne gang.

Romeo er 2,5 år nu og jeg elsker simpelthen den måde han viser engagement, hver eneste gang der er noget som imponerer ham, og naturens kræfter slår sjælendt fejl. Han er (nok ligesom de fleste andre drenge på hans alder) vild med at være ude og lege og udforske. Men han elsker også at være med mig indenfor og hjælpe til med maden osv. Han ligner på mange måder mig selv og det er en vild og surrealistisk følelse at se sit spejlbillede i et andet menneske. Det jeg vil frem til med dette lille sidespring er, at det er intet mindre end fantastisk at bruge tiden og lave ting i fællesskab med ens børn. Jeg har som bekendt fået to af slagsen på under to år, og jeg lægger derfor om nogen, mærke til, hvor hurtigt tiden den går. Jeg føler det var igår jeg blev mor for første gang og inden jeg nåede at blinke var jeg vupti mor igen og nu nærmer mit yngste avl sig allerede, med meget lange og hastige skridt, sin første fødselsdag. Wow! Så altså, sagt på en anden måde, det er så nødvendigt og vigtigt at NYDE hvert enkel lille oplevelse med de kære børn og en perfekt måde at gøre dette på, kunne være noget lignende dette. Det er lærerigt, livsbekræftende og enormt enkelt at sætte et frø i jorden med et lille menneske, for at se det vokse og blomstre, for tilsidst at nyde det i fællesskab, f.eks. i en skål med fløde (her taler jeg om jordbærerne;-))   IMG_5548IMG_5554 -Jeg er SÅ stolt af det dette mini menneske som er lille men også stor, og som samtidig er så dygtig og klog på samme tid!-IMG_5547

Vi har brugt disse meget fine tavleskilte som er købt i Søstrene Grene, til at navigere rundt i bedet. Men i stedet for at skrive med kridt, som vil blive hvisket ud ved første regndråbe, så har jeg brugt denne “chalk marker” fra Panduro Hobby. På den måde kan jeg læse hvad, der er plantet hvor, helt indtil jeg kan genkende planterne. Det er altså smart! heheIMG_5558 IMG_5561IMG_5563