De bedste browniecupcakes du har smagt, nu også som mumier til Halloween!

DSC_3983Her kommer der lige en opskrift på ufattelig syndige men lækre browniecupcakes og så et lille fif til hvordan man kan gøre dem helt vildt uhyggelige til Halloween 😉

Til ca.15 muffins skal du bruge:

  • 175 gr. blødt smør
  • 150 gr. sukker
  • 150 gr. muscovado sukker
  • 150 gr. kakao
  • 1/2 dl. lys sirup
  • 3 æg
  • 150gr. hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 gr. mørk chokolade

Pisk smør, sukker og muscovadosukker sammen til du får en cremet masse. Tilsæt herefter kakao og sirup og rør godt sammen. Pisk så æggene i, en efter en. Rør hvedemel og bagepulver sammen og vend det så i dejen, tilsæt tilsidst den mørke chokolade som du har hakket i grove stykker.

Kom dejen i muffinforme og bag i ovnen i 15-20 min ved 175 grader.

DSC_3951

For at forvandle dine browniecupcakes til uhyggelige mumier skal du bruge spiselige øjne, -forhandles hos Panduro Hobby, en tyk glasur som du laver ud af flormelis og lidt vand. (Glasuren skal være så tyk at den ikke løber når du klemmer den ud af en sprøjtepose).

DSC_3954 Når dine cupcakes er helt afkølet klistrer du først øjnene på med to små klatter glasur. Bagefter kører du glasuren i lange streger fra den ene ende til den anden på dine cupcakes, indtil at mumien er bundet helt ind, det er kun øjnene der går fri! Lad glasuren størkne og server så til Halloween. Happy Halloween herfra;)

DSC_3964