Æblesæsonen er skudt igang!

DSC_3514DSC_3514

Æblesæsonen er jo skudt igang og vi er så heldige at have MANGE æbletræer:) (En del af lykken ved at bo på noget der engang var et gammelt hjemmegartneri! -der gemmer sig skjulte skatte her, for dem som har grønne fingre;)) 

Nå men vi har “høstet” og første omgang æbler, blev forvandlet til en sand livret for den yngste mand i huset. Jeg har nemlig lavet en kæmpe potion æblegrød, som jeg har hældt på smoothie to-go-beholdere (hvad kalder man dem?), ved hjælp af min super fede squeeze station.

DSC_3566

 

Æblegrøden jeg altid laver er selvfølgelig ikke tilsat sukker eller andre ting, udover friskplukket øko æbler og økologisk vaniljestang.

Jeg skræller første æblerne og skærer dem bagefter i både og kommer dem i en stor gryde med vand. Tag et par vaniljestænger, alt afhængig af mængden af æblerne, skrab kornene ud og kom både vaniljekornene og de hele stænger i gryden. Kog nu æblerne indtil de er møre.

DSC_3524DSC_3535DSC_3540DSC_3545

Inden du begynder at blende æblerne til æblegrød så husk at tage de hele vaniljestænger op. Blend indtil du får en ensartet grødet masse uden klumper. Det er især vigtigt, at der ikke er klumper i grøden hvis du vil bruge dem som smoothies ligesom jeg har gjort.

DSC_3546DSC_3557

 

Tilsidst hælder du den afkølet grød i beholderne ved hjælp af squeeze stationen, eller i små beholdere og spiser den med ske i stedet. Ungerne vil elske det.

Er du blevet lidt nysgerrig på hele sættet som jeg bruger til disse lækre hjemmelavet smoothies, kan du finde og læse mere og/eller bestille det lige her.

Den er supernem at bruge og rengøre og så er det fri for farlige stoffer som  BPA, PVC og phthalater.

DSC_3564

 

 

 

 

 

DanishEnglish