Sommerens nummer 1. iskage!

Min kære mor fyldte år i weekenden og i den anledning lavede jeg den bedste (meget syndige) iskage jeg nogensinde har smagt! MUMS!

Her kommer opskriften, den er nem og forholdsvis hurtig at lave, man skal bare medregne tid til at kagen kan fryse, så det er en god ide at starte dagen før den skal serveres!

IMG_9298

 

Der skal laves tre forskellige ting til kagen. Først brownie bunden, dernæst Oreo isen og tilsidst karamelsaucen.

IMG_9267

Til browniebunden skal du bruge følgende:

  • 240 gr. mørk chokolade min.70%
  • 120 gr. smør
  • 4 æg (stuetemperatur)
  • 350 gr. sukker
  • 60 gr. mel
  • 20 gr. rå kakao uden tilsat sukker
  • 1 knsp salt
  • 100 gr. hakket mørk chokolade

Til Oreo isen skal du bruge:

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 5 dl. fløde
  • 1. pakke Oreos

Og til sidst karamelsauce:

  • 225 gr. sukker
  • 65 ml. vand
  • 85 ml.fløde
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 20 gr. usaltet smør

 

Til browniebunden skal du bruge en springform på ca.26-28 cm i diameter. Forvarm ovnen til 175 grader.

Først smelter du chokoalde og smør over et varmt vandbad. Pisk æg og sukker let sammen i en skål, til du får en luftig masse. Når chokoladeblandingen er smeltet sammen røre du den sammen med æggeblandingen. Der skal ikke piskes med blot røres forsigtigt sammen til konsistensen bliver ensformig.

Sigt mel, kakao og salt sammen og vend det forsigtigt i blandingen. Tilsæt tilsidst den grofthakkede chokolade.IMG_9294

Hæld chokolademassen i en bageform beklædt med bagepapir og bag i ovnen på 175 grader i 30 min, hverken kortere eller længere tid. Kagen må gerne være klæbrig. Lad den køle helt af inden du kommer isen på.

IMG_9288

Imens browniebunden afkøles, laver du Oreo isen. Hæld den kondenserede mælk i en skål og pisk den sammen med fløden. Pisk i ca. 4-5 min indtil massen bliver luftig som når du pisken en flødeskum. Hak Oreosne groft og vend dem i skummen.

Hæld isen over den helt afkølede browniebund, som stadig er i formen og kom iskagen i fryseren i min. fem timer.

IMG_9293

Imens kagen er på frys kan du lave karamelsaucen som skal bruges til topping. Hæld vand og sukker i en tykbundet gryde og lad det koge sammen ved middelvarme imens du røre indtil sukkeret er helt opløst. Når sukkeret er opløst holder du med at røre og skruer op for varmen indtil sukkermassen får en gyldenbrun karamelfarve. Den må ikke  blive for mørk, for så betyder det at din sukkermasse brænder på og det kan smages.

Tag blandingen af varmen når den har fået den rigtige farve og tilsæt fløden. Rør rundt og tilsæt så vaniljeekstrakten efterfulgt af smør. Sæt gryden tilbage på varmen og rør rundt til smørret er helt smeltet. Nu er karamelsaucen færdig, pas dog på, den er meget varm.

Hæld over iskagen lige inden servering og sørg for at saucen er hel kold så ikke den smelter isen.

Rigtig god appetit! Jeg er sikker på du vil elske den:)

 

 

 

 

 

 

DanishEnglish